Fantastisk dag … Vi fandt den rigtige bus, og kom ud til
Parque Nacional Quebrada del Condorito. Sat af midt på en øde grusvej – 4 turister
og kun to af samme sprog. En vidste dog, hvilken vej vi skulle gå for at komme
til entreen. Frisk fart på og Mie i trekking sandaler; et fodtøj som ikke
passer med grusveje, klipper og slanger, men sådan blev det – sej kvinde; kun
lidt brok over fodtøjet til sidst, da gruset kittede sig sammen mellem tæerne.
Vi fik set dem – kondorerne – en del unge fugle, men det var
jo også flyveskolen for kondorer. Fra indgangen til parken og ud til den
nordlige ”Balkon”, er der et par timers vandring, og tilsvarende tilbage igen. En
fed tur men utroligt mange forskellige udsigter, spændende fugle (en sort med
hvidt næb, øjenomgivelser og vingespidser på størrelse med en lille dansk solsort),
rovfugle – sorte med en hvid prik på hver vinge, hest, ko og meget andet, der
hører naturen til. Det er den første park vi har været i, hvor vi ikke har set
plastik ligge alle mulige og umulige steder. Vi fik ikke set en slange, eller
en puma. Måske kom vi forbi noget puma-lort. Det lignede kattelort bare i en
lidt større målestok. Hvorom alting er, så er parket et af de steder, hvor der
er chancer for at se en puma – men det er sjældent.
Linsen på vores kamera 18-55 mm. er alsidig, men fotos af dyr
magter linsen ikke. Det ses på billederne.
I parken er der nogle helleristninger, som viser, at der har
levet mennesker i området siden tidernes morgen. De viser, ligesom helleristninger
andre steder i verden, livet, som det blev levet i området. Fotos i
udstillingen viste en jagthistorie, og den tids afbildninger af de dyr der
levede i området heriblandt kondoren. Så her er også interessante ting for folk,
som ikke kun vil se fugle.
Dagens tur blev afsluttet med ¼ kg is til Jens og en vaffel
til Mie. Med dem i maverne travede vi til vores lille Airbnb hus. Trætte og
fulde af oplevelse opgav vi, at gå ud at spise. Sengen var vigtigere, mad må
vente til i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar