Tirsdag d. 22. oktober 2019

Det blev endnu en transportdag. Denne dag blev desuden fyldt med en masse butiksbesøg. Det skulle udnyttes, at vi var kommet til Argentinas næst største by. Undervejs har vi nemlig opdaget et par mangler i vores forberedelser til turen – vi manglede eksempelvis hukommelseskort, UV-filter og så havde vi også tabt klappen til kameraet.

I morgen skal vi have fundet en trøje eller to, samt en hue til mig. Temperaturen i Ushuaia i oktober ligger mellem 7 og 14 grader, og min hue ligger i Farum. Det regner også en hel del i området, så en ekstra trøje er vist nødvendig – der er rimelige chancer for at blive gennemblødt, trods godt regntøj.

Vasketøjet blev klaret på rekordtid – indleveret i vaskeriet omkring kl. 14 afhentet igen kl. 20 pænt tørt, foldet og dejligt rent for cirka 23 kroner. Jeg havde ventet, at vi skulle tilbage til kæmpecenteret igen i morgen for at hente tøjet.

Der er ikke så mange argentinere, som kan engelsk, og jeg kan ikke meget spansk. Den sproglige barriere prøver jeg at klare ved hjælp af Appen ”Translate”. Jeg skriver på dansk, den oversætter til spansk og omvendt. Det tager lidt ekstra tid, men som regel ender det med, at vi kommer i mål. Ofte med et smile og udveksling af enkelte ord på dansk, spansk og/eller engelsk. Med Appen er vi på samme banehalvdel – vi skriver på vores modersmål, og vi ved ikke helt, hvad modtageren får ud af det vi skriver. Ud af den oversættelse Appen kommer med, kan vi stort set gætte, hvad samtalepartneren vil sige. Hvis ikke, må samtalepartneren forsøge at formulere sig igen, og igen, og igen … til det lykkes. Enkelt ord, og sætninger i bydeform, er det der går bedst igennem.

Sådan skal kaffe serveres, med lidt chokolade til

Cordoba er som nævnt Argentinas næst største by. Ind til nu udmærker den sig ved at virke mere hektisk end Buenos Aires. Her har vi set flere hjemløse, og tiggere på gaden end noget andet sted vi har været i landet. Der er et hav af biler, busser, knallerter og motorcykler, og hornet anvendes næsten lige så ofte som i Jujuy. Kørerkulturen i Cordoba virker mere pågående; folk vil frem, så udover at de anvender dythornet, så anvender de gaspedalen så de er sikre på at nå først frem til det næste røde lys. At færdes her kræver vores fulde opmærksomhed. Så Mie og jeg vi tager pænt hinanden i hånden og ser til højre, venstre og så til højre igen inden vi forsøger at gå over gaden.

Uden at være sikker, så virker det som om nogle af byens gader er bestemt for bestemte fag. Vi har været igennem en gade, hvor det mest handlede udstyr til slagterbutikker, en trævaregade og den bedste af dem alle en gade fuld af musikbutikker – jeg holdt op med at tælle, da vi kom forbi den 6. butik på vores side af vejen.  

I morgen skal vi rundt og finde de sidste ting, så vi kan klare et par dage i Ushuaias kulde. I er på vej til at stå op, og jeg skal i seng vi er jo 5 timer bagud i forhold til Danmark. Så pænt godnat – eller godmorgen.