Søndag d. 13. oktober 2019 Salta

Efter 13 timer i samme sæde, gyngende ca. 840 kilometer gennem natten, er man noget rundforvirret. Man er sulte, ikke sådan rigtigt sulten, men sulten på en måde så man ved, at man skal spise. Vi havde ikke provianteret til turen, andet end lidt kiks og vand. Så vi rundede, vores hyggelige bosted – Los Poetas – satte ”flyttelæsset” af, og gik i byen … Siesta og søndag, så er der langt til en åben cafe. Men vi fandt en, en god en som serverede lette rette til lette priser (70 kr. for stor nudelret, en omelet, vand til og kaffe efter), Vores ”normale” rejsekost – banan (frugt), brød og vand til frokost er billigere, men ikke meget i den rundforvirrede tilstand vi var i.

Vi ville egentlig gerne have været med svævebane til toppen af byens bjerg, men udsigten til tordenvejr holdt os fra det. I stedet fulgte vi lyden fra noget musik, som kom fra en park. Det var noget folkemusiklignende musik, der lagde op til dansk. Og det var, hvad vi fandt. Nogle par viste dans frem på scenen. Vi så afslutningsdansen. Så blev der snakket, snakket og snakket fra scenen.

Hund skal åbenbart gå rigtigt, hvis den skal vinde

Der var sat et bord op foran scenen, som om der skulle være en konkurrence. Vi kunne også se nogle gevinster stå på scenen. Jo mere vi betragtede tingene, og omgivelserne blev vi klarover, at der skulle afholdes en skønhedskonkurrence. Men først skulle vi lige se en tre mandsgruppe optræde. Det gjorde de ganske godt, lidt ustemt violin, og en trommeslager der løb indimellem, men de havde god kontakt til publikum. 4 numre gav gruppen, så var det tid til første model på scenen. En blå kjole med skørter, og en lyserød guitar som tilbehør, blev båret rundt på scenen af en ganske forvirret hund. Den brød sig hverken om påklædningen eller den høje musik. Hurtig kom en lille dreng på scenen; det var svært at se, men han havde en lille udklædt hvalp i hænderne. Så gik vi …

Nogle gange skal man fange tingene, når de er der. Det gjorde vi med skønhedskonkurrencen for hunde i parken. Egentlig en lidt mærkelige foreteelse, når man tænker på det hav af gadehunde, vi har mødt på denne tur. Der var gade hunde blandt tilskuerne. De var der i håb om, at få del i de rester af chips, brød og andre snacks, som menneskene ikke kunne eller gad spise. Og lige en ros til argentinerne. I de varme dage i Corrientes var der flere steder sat vand frem til gadehundene. Jeg tænker, at folk i byen har gavn af hundene i forhold til rotter osv., så lidt pleje får de.

Vi fangede lige en velsignelse; en katolsk en af slagsen. Vi var inde for at se den meget flotte Cathedral of Salta. En gruppe unge mennesker kom ud fra en sidedør i kirken. Den ene havde en guitar i hånden, så vi tænkte, at det måtte vi høre. Vi havde ikke lige overvejet, at han skulle spille til messen, men det gjorde han, og så blev vi velsignede – tak for det.

Fantastisk flot alter

Nu sidder vi på vores værelse, skriver og læser, og sover 5 kvarter i timen lige om lidt. Jeg kan i hvert fald godt mærke 13 timer på samme sæde ikke give megen søvn.

Der komme lidt billeder i morgen