La Boca - et berømmet kvarter i Buenos Aires var ikke så attraktivt, som beskerevet i bøgerne. Nuvel; malede huse, tango på restauranterne og lidt i gaderne, og en evig kom og blive fotograferet med mig for X-pesos. Egentligt er jeg lidt skuffet, ikke fordi kvarteret ikke er interessant, men fordi det er druknet i turister og de hajer, der forsøger at få flest mulig penge ud af turisterne. Bygningerne, deres vægmalerier og statuer er sikkert flotte og spændende, hvis man kunne komme til at se dem.
Inden vi tog af sted til La Boca, havde værten på Reina Madre Hostel advaret os. Han havde indtegnet et område i La Boca bydelen, hvor man ikke skulle gå hen som turist. Et område styret af bander. Lonely Planet skrev også noget om, at man ikke skulle gå væk fra hovedstrøget, især ikke, hvis man havde et stort dyrt kamera. Men hvem havde glemt kortet med afmærkningen … Ja, det havde vi. Sikke et held, at argentinerne passer på deres turister, og sikke et held at vi ligner turister. Pludselig; ud af ingenting stod en ældre meget bestemt herre og talte meget hurtigt og tydeligt på spansk. Han var vedholdende, han blev ved at sige det samme, selvom vi i første omgang afviste ham. Vi troede jo lige, at han var endnu en af disse - jeg skal tjene penge på turisterne gutter. Men lidt efter lidt fattede vi, at han mente det - vi skulle vende om, og gå tilbage til Caminito og turistområdet. Vi var på vej ind i et meget lidt turistvenligt område. Det område som vi var blevet advaret om. Stort tak, til den ældre mand, som passede på os to turister.
Vi vandrede fra La Bocas turistområde - Caminito, til San Telmo marke. Endnu mere turist-geil og kilometervis af boder med alskens tingel-tangel. Her havde vi ventet at finde små gadekøkkener, så vi kunne få en let frokost, men den slags så vi intet af - kun slik, kager og popcorn, samt friskpresset appelsinjuice-boder. San Telmo markedet var endnu ikke en sag efter vores smag, så vi tog hjem til Reina Madre Hostel. Vi skulle jo pakke og betale, så vi blev klar til at tage af sted mandag morgen.
Aftensmaden fik vi på La Cabrera. Nu skulle vi endelig smag de argentinske bøffer. Det var super godt kød. Men dagen skulle jo gå os lidt imod, så for første gang spiste og drak vi uden at aflever drikkepenge. Tjeneren var hurtig, og præcis men så absolut ikke interesseret i sine gæster. Han stille de rigtige spørgsmål, men gik inden man fik svaret. Han lirede menuen af og forsvandt inden man kunne spørge ind til de enkelte dele af menuen. Hele hans attitude, gøren og laden, virkede afvisende - han var helst gæsterne foruden. Man behøvede bare at iagttage tjeneren til nabobordet, der var servicen i top. Han havde tid til at forklare, lytte og servere på en rar og rolig måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar