Fredag d. 4. oktober 2019

En hviledag eller hvad man nu kan kalde det. Vi vidste at det ville regne hele dagen, så planen var at blive hjemme i Reina Madres det meste af dagen. Første omkring ved 12-tiden drog vi af sted, på noget vi troede skulle være en kort tur. 

Vi satte kurs mod en turistinformation, som lå på Av Santa Fe mellem gaderne Suipacha og Arroyo Esmeralda. En ret let tur da vi kun skulle hen til Av Santa Fe og så til venstre derudaf. 

Vi gik og talte om, hvad vi nu så - et fantastisk virvar af små butikker. Dør om dør en brudekjolebutik, autoværksted, konditori, grønsager, tilbehør til mobiltelefoner, elegante herretøjsbutikker osv. osv. Det var umuligt at gætte, hvad den næste butik i rækken ville være - tænke hvis vores bygader var sådan. Så ville det blive interessant at gå i byen, selv i regnvejr.

Vi nåede frem til adressen, men der var ingen Turist information. Det var ministeriet for turist information, vi var nået frem til. Og en ting man som turist ikke kan få i ministeriet for turist information; det er information. Vi kunne ikke en gang finde en indgang. 

Opmærksomme som vi er, havde vi bemærket et lille skur på en plads i nærheden. Skuret var gult og havde et blåt I, som dem der anvendes til at fortælle, at her er en turist information. Vi så skuret, og blev enige om, at den gule farve nok viste, at informationerne man kunne hente i skuret, handlede om bus og togtrafikken.

En vandretur senere måtte vi tilbage til det gule skur. Det kunne være, at den enlige dame vidste noget om, hvor turistinformationen var. Det vidste hun; hun var turistinformationen. Helt uden brochure og alle mulige og umulige tilbud, bare information og et enkelt kort over byen. Men hun kunne også råde og vejlede os omkring Tigre. Tigre er byen i det femte største floddelta på jorden, og det eneste delta som løber ud i ferskvand. 

En regnvåd argentinsk aftentur

Efter sådan en søgen og vandre rundt i byen for at finde en turist information, bliver man sulten. Mie havde et stærkt ønske om, at vi skulle nå at spise på Buenos Aires Verde en vegetarrestaurant i den anden ende af byen i forhold til turistinformationen. Godt, at Buenos Aires er udstyret med en undergrundsbane der er effektiv. Det er den ældste undergrundsbane i Sydamerika. 

Nu må I ikke tro, at vi kun taler og lever for mad, men på vejen tilbage til Reina Madres skulle vi lige forbi La Cabrera; en restaurant som vi vil forsøge at spise på i morgen aften. Der er Happy hour med 40 % rabat på store grillede bøffer. Med så stor en rabat skal man være ved restauranten omkring 18:20, hvis man skal have en chance for at komme til fadet. Så i morgen bliver også en spis-tidlig-dag. 

Om lidt drager vi af til Centro Cultural Borges, hvor vi skal se traditionel Tango. Det glæder jeg mig til, da både musikken og dansen skulle være fantastisk.  

Vi fik en fantastisk oplevelse - tango til levende musik. Der var 4 par på scenen, så indimellem manglede man 4 sæt øjne. Der sker så meget i dansen, at man følte at man gik glip af noget, når man “bare” fulgte det ene par. Så mange forskellige trin, så megen mimik og kropsbevægelser så man blev helt svimmel af at se på det. 

Efter showet fik vi en god kop kaffe, og en dejlig vandretur hjem igennem den fugtige argentinske aften - vi håber virkelig på godt vejr i morgen.