Mendoza …
Vinby; god vinby, yes! God fordi byen kan så mange ting, hvis man kan
sige sådan om en by. Men her produceres god olivenolie, god balsamicoeddike og
rigtig god vin, herudover er der et hav af gode restauranter.
Vi har fundet os godt til rette her i Barcala 539; en lille
lejlighed med køkken og bad. Ja, der er sågar en vaskemaskine også. Den står
godt nok oppe på tagterrassen, hvor tørrestativet også står. Tøjet tørrer
fantastisk hurtigt her i varmen.
Køkkenet er indrettet så man kan lave mad. Det kræver lidt planlægning,
da gaskomfuret kun har to blus. Komfuret er så lille, at lejlighedens gryde og
pande ikke kan være på det samtidig. Der skal balanceres og røres forsigtigt,
så kan man komme i mål med madlavningen.
I dag var vi på vintur. Vi besøgte Bodega Lopez, en stor
vinindustri, der holder fast i traditioner. For eksempel anvender de stadig
deres store træfade (egetræstønder). Disse kæmpe trætønder kan ikke produceres
mere, da man ikke kan skaffe egetømmeret. Familien Lopez regner derfor med at
gå over til mindre mere almindelige vintønder i løbet af de næste 50 år. De
store tønder, som kan rumme op til 35.000 liter vin, kan anvendes i
produktionen i op til 120 år, hvis man passer på dem. Guiden fortalte også,
hvordan man hvert 5 – 6 år får en mand til at kravle ind i tønden gennem en
meget lille passage. Når manden er kommet ind, godt hjulpet af skubbende
kollegaer, skrubber han siderne af tønden. Alle de vinkrystaller og andet
vinsnavs, som har sat sig gennem 5 – 6 års produktion, skal af. Manden bliver i
tønden mens den vendes, det er nemlig ingen nem sag at komme ind eller ud af
tønden. Det kræver en meget fleksibel krop. Vinhuset Lopez er stadig
familieejet, og styres nu af fjerde generation.
 |
| Den største vintønde jeg har set, tror jeg. |
Specielt interessant var det at smage Lopez-husets Dulce Natural
– en meget sød hvidvin, som navnet også siger, men også en meget frisk vin uden
alkoholens skarphed. Gæringen stoppes ved 10% hvilket giver vinen en spændende
lethed. Vi var enige om, at vi aldrig tidligere havde smagt noget lignende.
 |
| Dulce Natural til venstre |
Det andet vinhus vi besøgte, var Vinedos Familia Cecchin.
Dette hus har også eksisteret længe – det er tredje generation, som står ved
roret. Familien kom oprindelig fra Italien.
Cecchin producerer økologisk vin, og de er det eneste vinhus
i Argentina, der har en sulfitfri rødvin. Den smagte vi, og det var en
oplevelse. Jeg synes helt klart, at vinen kan drikkes, men den var ikke særligt
god i smagen, sådan som vi mødte den. Jeg tror, at den ville vinde
betragteligt, hvis den blev serveret sammen med en god bøf. Den samme drue
lagret på egetræ, havde det langt nemmere. Den manglede også lidt mad at følges
med, men kunne til nød stå alene. Sidste vin i dette vinhus var en sød musserende
hvidvin, Espumante demi sec. Den gik rent ind som en, der ville passe fint en
varm sommerdag på terrassen i Farum.
Guiden fortalte, at man havde græs mellem rækkerne af
vinstokke, for at holde på varmen og dampen fra våd jord, hvilket beskytter
druerne mod at mugne. Der var plantet frugttræer i rækkerne af vinstokke og man
oversvømmer hele marken hver 7. dag. Herudover var der små vandingskanaler
langs rækkerne. Tiltagene med græs, krydderurter, frugttræer, oversvømmelse og
små vandingskanaler handler om bekæmpelse af insekter, fugle og sygdomme, der
kan ramme vinstokkene.
Mie tilføjer:
Selvom jeg har det noget anstrengt med at opstøve spændende
grønsagsmad her i Argentina, tvinges jeg alligevel til at smile henført over en
kæmpe bøf jeg fik på parrillaen El patio de Jesus Maria. Måske var denne
grill-restaurants religiøse navn med til at bringe mig op i de højere luftlag…
Bøffen var en Bife de Chorizo – meget stor og meget saftig, stegt til
perfektion med rosa midte og sprødt ydre…. En udpræget god oplevelse, til trods
for, at vi efterhånden er forvænte med fantastisk kød. Glæder mig nu alligevel
til varm mad lavet af grønsager.
 |
| Og nu er det snart jul. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar