torsdag den 7. november 2019

Torsdag d. 7. november 2019 El Chantel

Langsomt begynder man at kunne trække blogvejret igen. Ramt af langsomt internet eller helt manglende forbindelse til omverdenen har det været svært, at få styr på billeder og historier fra Antarktisturen. Nu ser det dog ud til, at vi er kommet i mål. Der mangler lidt billeder på Antarktisturen, men det kommer; tror jeg.

El Calafate, hvor vi så en gletsjer, og et vådområde med flamingoer har vi ikke rigtigt skrevet noget om. Efter El Chantel skal vi tilbage til El Calafate for at overnatte en gang inden vi tager flyet til Bariloche. El Calafate ligger kun 23 – 24 km fra lufthavnen, hvor El Chantel ligger 3 – 3½ times kørsel fra. Vi tror m.a.o. at vi lettere kan komme til tiden i lufthavnen, hvis vi overnatter en gang til i El Calafate. Derfor har vi booket på samme hostel – Hostel de Las Manos. Når vi forlader El Calafate, bliver det et farvel til sne, blæst og kulde. I Bariloche er der i skrivende stund 17 grader. Her i El Chantel er der 0 grader, og det blæser ganske godt.


Først lidt billeder fra El Calafate, og bagefter noget tidssvarende – fra i dag i El Chantel


Gletseren, El Moreno. Den flytter sig i gennemsnit 1,5 meter i timen. Det er vildt.



Jeg troede lige, jeg kunne nå en kage inden Mie kom tilbage ... Jeg måtte dele.


Der er mange flotte fugle i Argentina


Fra dagens vandring i El Chantel, og hermed er bloggen på omgangshøjde med, hvad vi laver.


El Chantel, sne i luften og på de omkringliggende bjergtoppe

Mie skriver:
Helt almindelig ordveksling:
Jens (kommer glad ud fra badet, der i dag var varmt, fordi vi havde fået gang i gas-vandvarmeren):
”Og jeg skal have rene sokker på i dag, de andre holdt til gengæld i 4 dage”
Mie: ”Så vasker du dem altså selv denne gang, du…”
Jens (skuffet): ”Hm, de lugter ellers slet ikke”

Og  nu skal vi ud og spise grillet lam.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar