Den triste virkelighed er gået op for os. Det er i morgen,
det er fredag, den sidste fredag i november … Vi skal flyve tilbage til Danmark;
hmm.
Nuvel, selvom det er fantastisk at være på farten i Argentina,
så tænker vi begge, at det nok også er meget godt at slutte turen nu. Vi skulle
jo nødig komme i en situation, hvor vi bliver trætte af at rejse. I vores
tanker er der stadig mange lande i verden, som vi kunne være nysgerrige nok til
at besøge – i dag talte vi om Canada (Vestkyst), Australien, New Zealand og
mange flere. Nyt i vores tale er de østeuropæiske lande. De er kommet på listen
som følge af vores møde med et par fra Østrig og Tyskland. De havde haft en
fantastisk oplevelse i Kirgisistan. Så det kunne også blive en mulighed.
Men nu til det uundgåelige – et farvel til Argentina.
Mie fortsætter:
Ringen er sluttet, for i vores maver ligger dejlig Cajun-mad,
som der gjorde den første aften i Buernes Aires… Det flippede og helt-nede-på-jorden-sted
”Nola” laver stadig helt fantastisk (og helt fornuftig prismæssigt) mad.
I løbet af dagen har vi dasket rundt i BA´s gader. Gået
gennem den fantastiske botaniske have, hvor vi bl.a. så et ”Mate-træ”. Maten er
vi ikke kommet på omgangshøjde med – en bitter og stærk urte-the som ses hele
tiden i gadebilledet. Den drikkes af store runde kopper med et sugerør af metal
(som er lukket i bunden med en lille si, så the-bladene ikke suges med op i
munden). Koppen har altid følgeskab af en termokande med varmt vand (endelig
ikke kogende – ca.75-80 gr er bedst) som konstant supplerer koppen med ny væske,
så maten kan holdes i gang. Mate-koppen går på omgang i en gruppe, og all
drikker af same kop og sugerør, og understreger på denne måde et socialt fællesskab.
Vi er også blevet budt på mate, bl.a. af vores argentinske venner Sonja og
Luis, og jeg også hos dykkerne i Puerto Piramides. Jeg må indrømme at mate ikke
smager mig – men at drikke ufortrødent og uden forbehold, skaber respekt hos
argentinerne – så vi drikker med, når lejlighed byder sig.
Jens havde læst om en fantastisk boghandel i BA som skulle
være indrettet i et lige så fantastisk gammelt teater. Vi gik forbi i
formiddags og nød syn og stemning i denne fantastiske kreation, med bøger i
smuk harmoni med balkoner og parketter. På den oprindelige scene var indrettet
en skøn café. Virkelig en berigende oplevelse at stå midt i…
Som Jens skrev i dagens epistel, er vores tur snart til
ende, og jeg kan med stor sikkerhed sige, at alle dage har været begivenhedsrige,
og ingen oplevelser skulle vi have været foruden. Ja, det vil sige at svømme med
søløver kom jeg jo ikke til – den vil jeg gerne have haft med også.
Hvad glæder jeg mig så til ved at komme hjem igen? HELT sikkert
at se vores børn igen – dem har jeg savnet og tænkt på hver dag. Heldigvis har
vi haft kontakt løbende, og haft fornemmelsen af, at alt var ok, men den
længere samtale har klart manglet. Forhåbentlig kommer vi efter denne del meget
snart. Resten af familien mangler vi også helt klart at være sammen med. Jens
siger han glæder sig til at sove i sin egen seng, og være klar over med det
samme når han vågner, hvor han er… Måske kan man godt forstå hans behov eftersom
vi har sovet 24 forskellige steder (incl. natbusser og -tog) undervejs.
Jeg selv har et lille spagt ønske om at få ordnet fødder –
få det allermest sorte skrubbet af hælene, og få gang i en fodfil…
Dejlig og begivenhedsrig tur, sammen med en lige så dejlig
og nogle gange helt uforudsigelig rejsepartner. Gør det gerne igen – det der
med Kirgisistan lyder da meget godt….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar