tirsdag den 19. november 2019

tirsdag d. 19. november 2019 Neuquén

Klokken 11:12 indtjekning på posthuset. Klokken 13:54 Mie pakker pakken, vi skulle have afsendt, ud. 16.000,- pesos for 4 kg til Danmark er lidt for vild en pris.


Neuquén er ikke en by, hvor der er mange interessante ting at se eller opleve. Efter to dage, hvor byen har været stort set lukket, så sker der lidt mere i dag. Folk arbejder som folk nu en gang gør i en stor by. Vi ved selvfølgelig ikke, hvad folk arbejder med eller for, bortset fra dem, hvor de står i en butik, på et hotel eller ved en gadebod m.v. Fokus i arbejdet er ikke på turisme, og dermed heller ikke på at fremme omverdenens viden om byen. Turistinformationen, Tripadvisor m.fl. fortæller mest om vingårdene, om forsøget på at gøre Neuquén til et kendt vindistrikt. Det skal nok lykkes dem. 

På Ernesto Bachmann museet så vi en udstilling om Argentinas dæmninger og kunstigt anlagte søer. Denne udstilling er selvfølgelig relevant at have på netop det museum, da det ligge lige op ad en af de første kunstige søer, der blev anlagt i Argentina. Men en udstilling om netop dæmningerne kunne også være relevant for provinsens hovedstad. Reguleringen af vand er og har været alt afgørende for Neuquéns udvikling. Her falder ca. 200 mm regn om året, så vand til vanding af vinmarkerne kommer fra de kunstige søer, som er opdæmmet smeltevand fra bjergene. Samtidig har opdæmningen betydet, at man i dalen langs Rio Negro har kunnet dyrke frugt - æbler, pærer, nektariner og selvfølgelig vindruer og meget andet. Dæmningerne producerer også strøm. Vi mangler også en udstilling, som kan fortælle os noget om Neuquén produktion af gas og olie. Sådan to udstilling ville have givet os noget at tage os til på denne vente dag, hvor temperaturen uden for sniger sig på på de 34 grader. 

Marie Jose Hoc  der viste os rundt på de tre vingårde i går, fortalte om jernbanen i Argentina. Den var velfungerende frem til jernbanen blev nationaliseret. Med nationaliseringen kom der færre tog, transporten af vare gik galt, og industrien kunne ikke længere regne med jernbanen, som sikker transportør af gods. I Neuquén fastholder man en jernbanedrift mellem byen og et par nabo byer. Strækningen er cirka 8 kilometer, men man arbejder for at udvide til flere af de små forstæder. Et dyrt projekt med lang leveringstid - udvidelsen af en omfartsvej på et par kilometer har været i gang i 5 - 6 år og er endnu ikke færdig. Maria håber dog på, at det lykkes at få jernbanen i gang igen i Argentina. Der ligger allerede mange kilometer skinner, og industrien kalder på mere miljørigtig transport af deres varer. I Neuquén gælder dette særligt olieindustrien. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar