Motel … Det ligner i hvert fald ikke et hostel, som dem vi
har boet mest på. Designet minder meget om et motel på amerikanske film. Bilen
klar på parkeringspladsen lige uden for døren. Her har man så bare valgt, at
bilerne skal stå under et halvtag, så de ikke bliver alt for varme i solen.
Om det er et motel, ACA står for Auto Club Argentina, eller
et hostel er vel egentligt ligegyldigt. Her er dejligt, rent, stille og tingene
fungerer, så man kan ikke forlange meget mere.
Vi var tidligt oppe i dag, og skal det igen i morgen. I dag
handlede det om vasketøj, turistinformation og hvaltur. Alle tre ting lykkedes
bort set fra tøjet … det var stadig fugtigt, da vi fik det tilbage. Vi håber,
at det tørre i løbet af i nat og i morgen, så det er klart, når vi skal på farten
igen.
Hvalturen var en succes. Jeg fik set en hval; faktisk to
hvaler! En mor og hendes kalv. Båden vi sejlede med, var måske 10 til 20 meter
fra da vi var nærmest, så man fik virkelig fornemmelsen af, hvor stort et dyr
en hval er – vildt.
Efter den dejlige hvaltur vandrede vi ud til et
udsigtspunkt, hvor vi havde udsigt over en søløvekoloni. Der var godt nok langt ned til søløverne, så
de er lidt små på vores billeder. Vi må se at anskaffe en kraftigere telelinse,
eller zoomlinse til næste gang vi skal på langfart. Den linse, som er på
kameraet nu, er for lille til fotografering af dyr. Den er fin til de nære
ting, familiefester og sådan noget.
Trætte efter dagens mange oplevelser, vælter vi om i en
dejlig stor seng, og drømmer om i morgen, hvor vi skal på rundt på Valdez
halvøen. Vi har lejet en taxa til rundturen. Den eneste mulighed, når man ikke
har lejet en bil inden man nåede frem til Puerto Piramides.
(Internettet kører via vores telefon, og det er ekstremt
langsomt)
Mie skriver:
Synes lige de to store dyr kræver en uddybende beskrivelse…
Hvalerne vi så, og nærmest følte på egen krop var sydlige rethvaler. En
hvaltype vi hørte meget om, ved forelæsningerne på skibet på vej til Antarktis,
og en hval vi ikke har set tidligere.
Den sydlige rethval hører til bardehvalerne, og har således
to åndehuller på oversiden af hovedet. Den voksne hval bliver op til 18 meter
lang, og føder levende unger. Ungerne dier hos deres mor – 500 liter i døgnet –
men kan jo ikke ”suge” mælken ud, da de ikke har læber, men barder. Moderen
stimuleres af ungens bevægelser, langs hendes underside, til at sprøjte mælken
ud i vandet til ungen. Mælken har så højt et fedtindhold, at den ikke blandes
med havvandet, og ungen kan så opsamle mælken i sit gab og filtrere vandet fra
gennem barderne – smart ikk`? …OK, det sidste var måske mest interessant for en
gammel jordemoder som mig selv ...
Følelsen af at se så store dyr, meget tæt på vores lille båd,
var helt fantastisk. Faktisk kunne jeg mærke blæset på huden, da hun-hvalen var
tættest på. Vi fik forklaret at netop rethvalen har det godt med kontakt, og at
den således ikke bliver forstyrret i sin adfærd, når vi sejlede hen til den.
Hvalen ville simpelthen svømme væk eller dykke dybere ned, hvis den ikke
ønskede kontakt. Denne viden var betryggende, og gjorde, at vi havde bedre
samvittighed ved at leje oplevelses-turister på det store hav. Vi fulgte
hvalerne i lang tid, og ventede tålmodigt hver gang de dykkede ned for at
spise/socialisere med hinanden. Efter 6-7 minutter kom de igen til syne, for at
trække ny luft.
Bestanden af sydlige rethvaler er, efter at have været truet
i mange år, nu endelig i stigning. Hvert år ses der i bugten her på Valdez en
øget bestand på 5%. Dens nordlige pendant, på den nordlige halvkugle er derimod
i dyb, dyb krise, grundet overfiskeri. Der eksisterer kun 500 individer, og der
går ikke lang tid før end den nordlige rethval er helt udryddet. Så trist.
Så meget desto mere grund er der til at værdsætte
vores hvaloplevelse i dag. Hold fast, hvor er vi heldige…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar